Om 9293

En lille by med store værdier

Kongerslev er en lille by med store værdier og meget mere at byde på, end man måske umiddelbart tror. Her arbejder vi sammen om at gøre Kongerslev til et trygt og dejligt sted at være, bo og leve, for både store og små borgere.

Kongerslev er en dejlig tryg by for børnefamilier, hvor der er det meste man har brug for, i en travl hverdag. Her er der plads til at være sig selv og nyde livet i familievenlige og naturskønne omgivelser, tæt på både skov og strand, og uden at være alt for langt væk fra pulserende by- og arbejdsliv i Aalborg. Boligpriserne i Kongerslev er lave - så måske får I råd til en ekstra bil, så I nemt kan komme frem og tilbage. Fik vi nævnt, at der er mere end 25 daglige bus-afgange til/fra Kongerslev?

Her på siden kan du læse om alt, hvad Kongerslev har at byde på. Du kan dermed både læse mere om hvad der er at samles om, hvad der er at give sig til og hvad man kan opleve.

Du kan også læse om Kongerslevs historie og finde praktiske informationer og kontaktoplysninger på alt lige fra byens erhvervsliv og institutioner til foreninger og sportsklubber.

I Kongerslev sætter vi stor pris på fællesskabet, trygheden og sammenholdet. Og skulle du få lyst til at blive en del af fællesskabet står vi klar til at byde dig hjertelig velkommen.

Har du generelle spørgsmål eller spørgsmål til hjemmesiden kan du skrive til os på: kontakt@kongerslevby.dk

© 2019 Samråd 9293.